Assie

Assie var vores første hund.
Vi skulle bare have en hyggelig familehund og vi fandt hurtigt ud af, at det skulle være en collie. I den blå avis fandt vi en annonce med colliehvalpe, vi tog på besøg og det gik jo som man kunne forvente. Vi var solgt med det samme.

Assies mor var en zobel korthårscollie og faderen en zobel langhårscollie. Assie selv var tricolor og pelsen sådan midt i mellem en korthårs- og en langhårscollie. Derudover fandt hendes ører aldrig rigtig ud af at knække på korrekt colliemanér! Vi kaldte hende ”Assie med de sssture ører”.

Vi fik hende hjem i oktober 1996 og i januar 1997 startede Claus på hvalpeholdet i

Thyholm DCH med hende. Hun var dygtig og meget lærenem.

Gennem årene gik Claus til lydighedstræning med hende og de nåede op i DCHs B-klasse. De var til adskillige lydighedskonkurrencer og Assie var rigtig dygtig.

På et tidspunkt blev resultaterne dog svingende, da hun blev meget påvirket af konkurrencesituationen og blev usikker. Til sidst virkede det næsten som om, hun var kørt rigtig træt i det og Claus valgte at gå over til agility.

Det synes Assie var sjovt. Selvom hun aldrig blev et lyn på banen, var hun vild med det. Her fik hun Claus´ opbakning, han måtte rose og hjælpe hende undervejs modsat til lydighedskonkurrencerne. Det gjorde hende meget sikker og hun leverede stabile og sikre fejlfrie gennemløb igen og igen.

Assie havde et fantastisk sind. Hun elskede, når der kom gæster, hun kunne nærmest belejre dem til hun var sikker på, de ikke længere kunne stå for hendes dejlighed. Vi havde lært hende, som ganske lille, at stå op med forpoterne på vores skuldre, når vi sagde ”må jeg få et knus”. Det trick glemte hun aldrig. Selv på sine gamle dage kunne hun lægge hovedet stille på en gæsts knæ, og når hun fornemmede at gæsten ikke protesterede, listede hun næsten umærkeligt helt op og gav et knus!
 
Hun var utrolig lydig og glemte aldrig noget hun havde lært. Derfor var hun også eminent til at opdrage på både Gaia og Chabli da de kom i familien.

Da Gaia skulle være renlig kom Assie altid og ”sladrede” når Gaia tissede inde.
Ligeledes var det også hende, der fortalte, dengang Chabli stjal 11 fastelavnsboller med nutella, der lå til afkøling på køkkenbordet! Det kunne hun ikke selv have fundet på at gøre, hun vidste, at det på køkkenbordet var forbudt.
Til gengæld snuppede hun engang en spareribs direkte fra grillen! Vi var så overraskede, at vi intet fik sagt eller gjort.

Assie fik den ide at skolebussen som holder ved vores grund flere gange daglig skulle jages ad pommeren til! Den ide er gået i arv til Chabli, som efter Assies død har sat en ære i at skælde ud på skolebussen hver gang den kommer forbi.

For os var Assie med sit dejlige væsen noget helt særligt og selve årsagen til at vi i dag er så ”bidt af det med hunde”, men også for vores familie og venner var Assie mere end blot en hund. Assie var Assie.

D. 26. maj 2006 måtte vi lade Assie aflive pga. et sprunget korsbånd, det var en hård beslutning efter lange overvejelser og adskillige dyrlægebesøg. Vi tænker tit på hende. 

Her ses Assie med Chabli blot en time efter vi er kommet hjem med Chabli! Det siger en hel del om Assies mentale kvaliteter!